VORES MISSION:
AT GØRE SUKKER*AFHÆNGIGHED KENDT I DANMARK
Sukkerafhængighed er en fysisk sygdom, der sidder i hjernens belønningscenter ligesom andre afhængigheder. Det er derfor vigtigt at have den rette viden om både afhængighed og sukkers påvirkning af krop og hjerne for at kunne hjælpe andre.
Hvis du har et sukkermisbrug, vil du opleve, at du ikke er i stand til at kontrollere mængden af sukker og/eller andre hurtige kulhydrater som pizza, chips, brød mm.
Afhængighed i klinisk forstand defineres som et patologisk (sygeligt) forhold til et humørændrende stof eller aktivitet med en forventning om positiv belønning. Med tiden vil du udvikle en tolerance, som betyder, at du spiser stadig større mængder for at opnå samme effekt. De fleste mennesker har gentagne forsøg og gode intentioner bag sig for at ændre deres spisemønstre, men uden held over tid.
Ordet afhængighed betyder at være ufrivilligt styret af noget eller nogen. I Danmark bruger vi udtrykket afhængig om noget, vi gerne vil ha eller har brhov for, f.eks. er vi afhængige af samarbejde i familien, afhængige af gode venner, afhængige af at nå bussen osv. På engelsk bruges ordet “addiction” kun som en klinisk betegnelse for en fysisk sygdom i hjernens belønningscenter som har fysisk, psykisk sociale og åndelige konsekvenser. Vores brug af ordet afhængighed gør, at ordet ikke opfattes som den alvorlige sygdom, det faktisk er.
Afhængighed er en primær sygdom, det vil sige, at den opstår af sig selv, og ikke som følge af for eksempel traumer eller en svær opvækst. Sygdommen er kronisk, og ubehandlet vil den blive værre over tid på grund af udviklingen af tolerance. En misforståelse er ofte, at sukkerafhængighed ikke er så alvorlig som alkohol- og stofmisbrug, fordi de ydre konsekvenser ikke er lige så åbenlyse. De indre konsekvenser er dog lige så alvorlige, men ikke så synlige for omverdenen.
HAR DU MISTET KONTROL?
Du lover dig selv, at når det bliver mandag, så skærer du både kagen, chokoladen og chipsene væk. Desværre er alt glemt efter to dage, og du føler, at du har mistet kontrollen over, hvad du putter i munden.
OVERSPISER DU?
Efter at selskabet er slut, skal resterne af pizzaen og snacks ryddes væk. Selvom du er mæt, snacker du i resterne og helst når ingen kigger. Du har spist børnenes fredagsslik, som ikke skulle røres, og du er derfor nødt til at skynde dig ind i butikken for at købe nyt, før nogen opdager, at det, der var, er blevet spist.
HAR DU BRUG FOR NOGET SØDT HVER DAG?
I mandags lovede du dig selv, at det skulle være slut. Alligevel står du i butikken efter endt arbejdsdag og kan ikke modstå fristelserne fra hylderne, der bugner af chokolade, lakrids, snacks og chips. Du tror, det skyldes dårlig karakter og mangel på viljestyrke. Du har forsøgt hundredvis af gange at droppe eller skære ned på sukker og hurtige kulhydrater, og nu tror du, at du er den eneste i verden, der ikke kan gøre det.
MEGET FÅ HAR DEN RIGTIGE VIDEN
Når meget få har den rigtige viden om sukkerafhængighed, så fører det til at mange mange tusinde mennesker i Danmark ikke får den hjælp de har brug for og på den måde er overladt til sig selv. Overladt til følelserne af skyld og skam. Overladt til negative tanker, dårligt selvværd, psykisk mistrivsel.
Men det er ikke din skyld, det er ikke dig der er svag. Det er biokemien i din hjerne, som er ændret, det er din hjerne som er blevet kidnappet af sukker, hurtige kulhydrater og de ultraforarbejdede produkter, som ikke har noget med mad at gøre, men er ren kemi tilsat smags- og farvestoffer.
VI HAR DEN RIGTIGE OG NØDVENDIGE VIDEN
Med den rigtige og nødvendige viden kan vi tilbyde kvinder den løsning, som de har ledt efter i alt for mange år og aldrig har fundet. Og vi starter selvfølgelig alle behandlinger med at finde ud af om der faktisk er tale om en sukkerafhængighed. Vi er jo nemlig ikke alle afhængige. Nogle spiser bare for meget, hvis de vil holde sig sunde og raske på længere sigt.
Sukkerfri på 30 dage, er det noget for dig ?
Er du sukkerafhængighed og har du fået mod på at prøve èn gang mere, så meld dig til vores online forløb “Bliv Sukkerfri på 30 dage” og få ny viden.
Viden giver håb. Håb skaber handling. Handling skaber forandring